Kropsterapi
Totum kropsterapi er en effektiv, dybdegående og forløsende massageform, hvor man arbejder ud fra en antagelse om, at årsagen til smerten ikke nødvendigvis sidder der, hvor den føles.
Som totum kropsterapeut benytter jeg akupressur, zonepunkter, massage langs meridianerne, afspænding af muskler og åndedrætsteknikker.
Totum kropsterapi kan hjælpe dig af med fysiske skavanker, spændinger og smerter, ligesom det også kan afhjælpe psykiske udfordringer som stress, angst og depression.
Har du trænet for meget eller forkert, kan totum kropsterapi også hjælpe. Det kan også være virksomt, hvis du løber eller cykler meget, eller i forbindelse med store løb, hvor totum kropsterapi kan hjælpe dig med at restituerer hurtigere.
I forbindelse med kropsterapi frigøres fysiske og psykiske spændinger, så kroppen aktiveres til at helbrede sig selv.
Hvad indeholder en behandling?
En behandling er baseret på dybdegående massage, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, og eventuelt samtaleterapi, der tilsammen har rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber. Behandlingen forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk.
En totum kropsterapi-behandling hos mig vil typisk foregå således:
– Indledningsvis vil jeg spørge ind til din situation, og hvad jeg kan hjælpe dig med.
– Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger under et tæppe iført undertøj.
– Jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser og tryk på musklerne. Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guidning til en fri vejrtrækning lærer du at slippe smerten og spændingen, og du fornemmer en mere fri muskel.
– Følelserne sidder i kroppen og kroppen husker alt. Når jeg arbejder med din krop, kan jeg hjælpe dig til at skabe kontakt til dine følelser. Du vil under en behandling kunne opleve, at hvor der før kunne være spændt, kommer der efterfølgende en følelse af plads til bevægelse og liv. Måske vil du opleve større kontakt til kroppen og kan bruge den til at rumme det, der før føltes overvældende.
– Alle følelser og reaktioner er velkomne, og jeg skal nok passe godt på dig, så vi sikrer os, at du er helt okay, når du forlader briksen.
– En behandlingen varer ca. 1 time .
En behandling koster 600 kr. ved køb af 3 behandlinger 1500kr. Du bestiller tid på online booking eller ved at ringe til mig på tlf. 41 15 23 11 eller mail på holstvivi@gmail.dk. Du er også velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål, inden du bestiller tid.
Læs artiklen om mit arbejde som kropsterapeut: “Vivi vil hjælpe både krop og sjæl”
Du kan læse mere om kropsterapi på Totums hjemmeside www.totum.dk.
